Påskestævne for Tveds ungdom
Vi har i mange år været til påskestævne i Herning hvilket altid har været et super stævne, både hvad angår maden, omgivelserne, kampene, og afstanden for sovested til hal.
Dette kan desvære ikke lade sig gøre længere da stævnet kun går til U14, derfor er vi været nødt til at søge nye græsgange, og har i år valgt at prøve kræfter med stævnet i Holstebro.
Stævnet i holstebro strækker sig over 4 dage, hvor vi normalt kun er afsted i 3. Desuden er det et internationalt stævne og der har mange af de andre år været hold med fra Tyskland. Vi kan derfor se frem til at skulle spille mod nogle af landets bedste hold, mens vi også møder hold fra vores nærmeste naboland.
De to U10 hold har i valgt at tage til påske stævne i Vissenbjerg. For mange af børnene er det deres første stævne, og første gang væk fra mor og far i flere dage. Derfor var det nærliggende med et stævne på fyn så forældre ikke skal køre så langt for at bakke op om deres børn.
Vores U14 drenge tager med resten af Thurø klubben til stævne i AGF. Her kommer de til at møde nogen af landets bedste hold, og de får helt sikkert en meget spændende turnering.
Jeg vil på vegne af klubben ønske alle hold et rigtig godt stævne, og forhåbentlig en ny pokal til skabet i klubben.
Med Venlig Hilsen
Martin Bylov Nørregaard
Tved Ungdom